Om mig

Jeg er uddannet lærer med en master i specialpædagogik og en efteruddannelse som familie- og forældreterapeut fra NOPA Pro (færdiguddannet 2026).

I mere end 18 år har jeg arbejdet med børn og unge i sårbare livssituationer - børn med diagnoser og mange med længerevarende skolefravær. Bl.a. som lærer i børnepsykiatrien, som leder af en enhed for skolefravær og som souschef på den højt specialiserede skole, Søstjerneskolen, i København.

I dag arbejder jeg både som konsulent med fokus på skolefravær og mistrivsel. Jeg rådgiver kommuner og skoler i komplekse fraværssager, blandt andet som VISO-specialist. Jeg tilbyder oplæg og supervision til fagprofessionelle, udgiver bøger og podcasts, og jeg tilbyder terapi og rådgivning til forældre og familier i min egen praksis. Og jeg samtaler med børn og unge, der oplever svære perioder - særligt i deres skoler.

Mit perspektiv på bekymrende skolefravær

"Skolen er ikke bare et sted at lære fag. Det er et sted, hvor børn lærer sociale færdigheder og finder deres plads i verden. Jeg tror, at alle børn i bund og grund har lyst til skole, men det kræver, at de trives og føler sig velkomne."

(En ung elev med tidligere langvarigt fravær)

For nogle børn og unge forbindes skoledagen med uro, modstand eller overvældelse. Det er ofte tegn på mistrivsel og et signal om, at noget ikke fungerer. Hverken for barnet, i omgivelserne eller i samspillet imellem de to.

Skolefravær opstår sjældent ud af det blå. Det udvikler sig ofte over tid og hænger sammen med både individuelle, relationelle og skolemæssige forhold. Derfor kræver løsninger et blik for hele barnet og dets kontekst og bør altid bestå af fælles indsatser mellem skole, hjem, fagpersoner og barnet.

Det er muligt at vende udviklingen. Med støtte, vedholdenhed og fokus på relationer kan flere børn genvinde tillid og finde tilbage til en meningsfuld skolegang. Det mest afgørende er, at der sættes tidlig ind. Skolefraværets kompleksitet vokser sig ofte større jo længere tid, der går.

I mine foreløbigt to bøger om skolefravær præsenterer jeg 10 rettesnore til arbejdet. De er ikke udtømmende eller ensbetydende med at skolefravær er ”nemt” at løse. De er dog i min optik vigtige pejlemærker:

  1. Skolefravær kræver opmærksomhed og tidlig handling.

  2. Skolefravær er en invitation til at forstå barnet bedre.

  3. Skolefravær er ingens skyld.

  4. Skolefravær løses bedst, når barnet inddrages – lyt ekstra nænsomt.

  5. Skolefravær kræver et tillidsfuldt samarbejde – også mellem skole og hjem.

  6. Skolefravær kræver fleksibilitet og handling – tøven kan forværre meget.

  7. Skolefravær handler også om sociale relationer – venskaber betyder alt.

  8. Skolefravær kræver små skridt – nogle frem, andre tilbage.

  9. Skolefravær kræver håb og tro på, at alle børn fortjener en god og meningsfuld skolegang.

  10. Skolefravær forebygges i skolerne med nærvær, tryghed og kontakt.

FAQ & gode råd

Jeg bliver ofte mødt med spørgsmål og ønsker om gode råd fra både forældre, fagfolk og andre med interesse indenfor området.

Her er nogle forsimplede svar på de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, og gode råd til både forældre og fagpersoner:  

FAQ til forældre

Er det normalt, at mit barn ikke har mod på at komme i skole?

Mange børn oplever i perioder modstand mod at gå i skole. Men hvis det varer ved eller forværres over tid, er det vigtigt at reagere – det kan være tegn på mistrivsel.

Hvad kan mit barns skolefravær skyldes?

Der kan være mange grunde: sociale udfordringer, uopdaget diagnose, angst, sansefølsomhed, læringsvanskeligheder eller relationelle udfordringer. Det handler ofte om komplekse sammenhænge, og der er sjældent blot én årsag.

Hvad kan jeg som forælder gøre?

Vær nysgerrig og rolig. Lyt og anerkend følelser uden at presse. Tag kontakt til skolen og bed om et møde. Samarbejdet er helt centralt

Bør jeg presse mit barn i skole?

Pres kan forværre modstanden. Det betyder ikke, at man skal give op og lade alt være op til barnet. Vejen tilbage i skole skal bygge på tryghed, små skridt og støtte fra både jer forældre og vigtige, omsorgsfulde fagpersoner.

Kan mit barn få det godt i skolen igen?

Ja. Med tid, tålmodighed og fælles indsats kan tilliden og trivslen genopbygges.

5 gode råd til forældre

Lyt uden at presse

Vær rolig og nysgerrig, også når du er bekymret eller frustreret. Prøv at lytte mere, end du forsøger at finde løsninger.

Skab en tryg hverdag. Også derhjemme

Struktur, rytme og nærvær i hverdagen skaber ro i en ellers usikker tid.

Tal med skolen og bliv gerne på ‘holdet’

Tidlig dialog er afgørende. Du skal ikke kunne løse det hele selv, men du kan være en vigtig del af løsningen.

Sænk ambitionerne og vær mild mod dig selv

Når hverdagen vælter, må man ofte justere. Trivsel og tryghed kommer først.

Husk - det hele kan blive bedre

Det er sjældent en lige vej, men mange børn vender tilbage til ”livet” med den rette støtte og tålmodighed. Bevar håbet og vid, at du gør en forskel.

FAQ til fagpersoner

Hvornår er fravær bekymrende?

Når der tegner sig et mønster over tid, og særligt hvis det ledsages af tegn på mistrivsel, fx tilbagetrækning, vrede eller følelsesmæssig uro.

Hvordan kommer skolefravær til udtryk i form af mistrivsel?

Barnet udviser modstand, ubehag eller undgåelse, ofte ledsaget af kropslige og følelsesmæssige reaktioner. Fraværet er ofte en beskyttelse mod noget, der føles for svært.

Hvad virker i praksis?

Tidlig inddragelse, fleksible løsninger, tydelige kontaktpersoner for både barn og forældre. Indsatser skal tilpasses barnets behov og perspektiver og skal altid planlægges med blik for både individ, fællesskaber og barnets forskellige kontekster.

Hvordan samarbejder vi bedst med forældre?

Med respekt og nysgerrighed og uden at placere skyld. Fokus skal være på fælles forståelse og løsninger, som barnet kan være tryg ved.

Hvordan undgår man, at fraværet vokser og bliver komplekst?

Ved at handle ved de første tegn og tage barnet og familien alvorligt. Små justeringer tidligt i forløbet kan gøre en stor forskel.

5 gode råd til fagpersoner

Se fravær som et symptom og en invitation - ikke som et problem i sig selv

Skolefravær fortæller os noget vigtigt. Bag fraværet ligger ofte følelsesmæssige, sociale eller relationelle udfordringer. Vær nysgerrig frem for vurderende.

Reager tidligt og vedholdende

Jo tidligere man handler, jo større chance har man for at støtte barnet i tide. Små indsatser, som følges op og justeres løbende, kan gøre en stor forskel.

Skab trygge relationer og tydelige voksne

Børn i mistrivsel har brug for voksne, de kan regne med. Vær én, barnet kan finde ro og tillid hos, og vær synlig i barnets skolehverdag.

Samarbejd med forældre - også når det er svært

Inkluder forældrene som vigtige samarbejdspartnere. Del jeres bekymringer åbent og respektfuldt, og søg løsninger sammen uden skyld eller krav.

Tænk fleksibelt og individuelt

Der findes ikke én vej tilbage. Justér skoledagen, skab pauser eller alternative måder at deltage på. Giv barnet mulighed for at opleve små succeser.

FAQ om MTSS-modellen til skoler og kommuner

Hvad er MTSS-modellen?

MTSS-Modellen (Multi-Tiered System of Support) er en forskningsbaseret og systemisk ramme, der kan hjælpe skoler og kommuner med at måle og opspore fravær, skabe overblik og sætte ind med tidlige og fleksible indsatser. Modellen er oprindeligt udviklet til arbejdet med skolefravær af Christopher Kearney og Patricia Graczyk. Selv kalder jeg den for indsatsmodellen.

Hvordan er modellen bygget op?

MTSS-Modellen eller indsatsmodellen består af tre niveauer:

  • Niveau 1: Forebyggende indsatser for alle skolens elever

  • Niveau 2: Tidligere, målrettede indsatser

  • Niveau 3: Individuelt tilpassede og tværfaglige indsatser

Hvordan hjælper MTSS-modellen i arbejdet med skolefravær?

Modellen gør det muligt at opdage begyndende mistrivsel tidligt og handle proaktivt. Altså før fraværet bliver massivt eller langvarigt.

Hvad kræves der for at arbejde med MTSS-modellen?

Fælles sprog, systematik, tydelige procedurer og ledelsesmæssig opbakning. Det kræver også tæt samarbejde mellem faggrupper og kontinuerlig opfølgning.

Hvordan adskiller MTSS-modellen sig fra andre støttemodeller?

MTSS lægger vægt på forebyggelse og fleksibilitet i stedet for faste kategorier. Indsatserne tilpasses barnet, ikke omvendt.

Hvorfor et ekstra niveau 0?

I mine bøger har jeg valgt at inddrage et niveau 0 som fundament under MTSS-modellen. Niveau 0 handler om det værdimæssige og relationelle grundlag, som al anden indsats hviler på: de voksnes blik for børn, måden vi taler sammen på, og den kultur, vi skaber i skolen. Før vi sætter ind med konkrete tiltag, skal der være tryghed, nysgerrighed og kontakt. Niveau 0 minder os om, at systematik først virker, når den bæres af menneskelig forståelse.